Hvor er de 2 år blevet af???

Standard

Det er underligt at tænke på, hvor hurtig tingende kan ændre sig når man ikke lige tænker over det her og nu. Den ene dag kan du være det ene sted i dit liv, og en anden dag er du et helt andet sted. Synes det er lidt skræmmende at tænke på nogle gange. 

Jeg synes selv, at jeg lige er startet på min uddannelse som blomsterdekoratør. At det ikke er så længe siden at jeg afsluttede HG. Men alligevel står jeg nu her og skal til at tænke på fagprøve og eksamen. Jeg har under et ½år tilbage i min læretid, og så skal jeg ud og stå på egne ben, finde nyt arbejde og vende sig til et helt andet arbejdssted. ”Men hvor er de 2 år lige blevet af?”

For 2 år siden afsluttede jeg min HG uddannelse og startede som diskassistent i blomster afd. og kiosken i Løvbjerg, for jeg kunne ikke få læreplads nogen steder.  Jeg arbejdede 37 timer om ugen, og i dag er det er underlig at tænke på, at den dag for 2 år siden, overvejede jeg at sige nej tak til stillingen, fordi jeg fik ingen sommerferie. Men heldigvis var jeg lidt fornuftig i mig, så jeg sagde ja tak til jobber, og efter at havde arbejdet der i 3 måneder, kom min chef en dag og sagde til mig, at nu var der plads til at jeg kunne blive elev.  Havde jeg den dag for 2 år siden sagt nej tak til jobber er det ikke godt at vide om jeg nogen sinde havde fundet en anden elevplads eller om jeg havde læst videre. Men om ikke andet tog jeg jobbet og har prøvet meget siden den dag jeg blev elev.

 I gennem de 2 år jeg har været elev, har jeg prøvet at arbejde med 7 forskellige personer og det er kun inden for det sidste ½ år, det har været de samme 23 jeg har arbejdet med.  Men samtidig med har jeg prøvet at gøre galt 2 gange  i den samme bil 😛 hehe. Første gang var den første nytårsdag (2007) som elev i Løvbjerg. Jeg var på vej hjem fra arbejde, med en buket til min lillesøster, da det var en hun havde bestilt ved mig. Buketten havde første stået på gulvet  i en spand, men stod meget ustabilt, og derfor stillede jeg buketten op på sædet i sikkerhedssele, for at buketten ikke skulle falde ned og gå i stykker, men da jeg drejede i rundkørslen væltede buketten, og rent refleks grab jeg efter buketten, som resulterede i at jeg jordede en  lygtepæl og fik smadret sidespejlet og levet en god bule i forskærmen og i døren, men ud over det skete der intet ud over jeg slog min arm og skuldre lidt, men ikke mere end at jeg først kom på skadestuen næste dag, for til nytårsaften i Lånum skulle jeg 😛 hehe.

Helt underlig så et år efter, den 30. november 2008, skulle jeg hente min lillesøster fra arbejde, men nåede aldrig helt til Viborg, for så da jeg kom til Nybro, kom jeg for hurtig rundt i svinget og kom derfor udi rabatten og drejede rundet og fik bagenden ud over en gryft og drillede ned en i en mose selvfølgelig, for andet var ikke sjovt.  Men tror jeg har set for mange action film, for da jeg lagde på hoved inde i bilen var min første tanke: ” FUCK… MIN BENZIN TANK.”  Jeg kunne lige forestille mig, ligesom i action film at bilen gik i brænd og kort efter eksplodere. Så det med at komme ud af selen gik dejlig nemt, for ud af bilen skulle jeg.  Men let skulle det ikke være, for selvfølgelig havde jeg fået placeret bilen på hoved, sådan at døren fik på en stor græs tot, så døren ikke kunne åbnes mere end 20 cm ca. Så det var godt jeg ikke var/er større for så var jeg ikke selv kravlet ud af bilen.  Efter at jeg var kommet ud af bilen, kravlede jeg op ad kanten. Der var heldigvis en rar Sparkær genser, som holdte og hjalp mig. Da jeg skulle gå hen til ham falde jeg flere gange og til sidst opgav jeg, for at stå på benede  kunne jeg ikke. Ikke helt underlig efter den snor tur. Manden fra Sparkær, som jeg stadig ikke ved hvad hedder, spurgte om jeg var okay, og det var jeg, men kunne ikke finde min mobil og havde hele ikke prøvet så jeg spurgte efter en mobil og det lånte jeg. Ham blev ved at spørge om jeg var okay, og det var jeg. Jeg har helt ondt af ham i dag, for til sidste fik jeg lidt surt sagt til ham, at jeg var okay jeg skulle bare havde fat i min far. I mellem tiden var  kommet en anden Sparkær genser, de hjalp med at slukke lyset på bilen og prøvede at finde min mobil og pung og det. Da far kom, fandt vi tingende og fik låst bilen, og Pia skulle jo ligesom hentes.  Da vi stod ved Bilka og ventede på Pia, ringede Politiet og spurte om jeg var ejer af en Opel Kadett ,og det var jeg jo. Om jeg viste hvor den var, og det gjorde jeg, og fortalte hende at den lagde på hoved i en moser Jeg ved endnu ikke hvad denne Københavner politidame havde tænkte sig, for hun blev ved at sige til mig at jeg skulle tage og få den fjernet derfra, lige meget om jeg så sagde at vi var ved at skaffe mand til at få de fjernet, så skulle den fjernes nu. Jeg ved ikke om hun havde forventet sig at bilen bare kunne køres derfra. Men om ikke andet fin vi vendt denne skide bil om og fik konstateret at den ikke kunne redes, og fik derefter dansk autohjælp til at hente den og køre den til skrot.  Jeg er i dag meget taknemlig til de personer som var der for mig og hjalp med den aften.  Tonni var en af de personer, som var ved mig hele aften, og det er jeg meget glad for. Han var med til at køre bilen ud til Bruno og sad ved mig nogle timer bagefter.

Jeg har aldrig prøvet noget så skrækkelig. At være så bange og magtesløs. Chokket tog noget tid at få, da jeg havde mere travlt, med at arbejde da det var december måned, men også med at finde en ny bil. Det har til gengæld taget mig lang til at komme over, men er ved at være over det takket været Tonni, som har været en stor hjælp og en rigtig engel. Det noget nemmere at snakke med ham om tingende, da han havde prøvet det samme, prøvet hvordan det føles at trille rundt i en bil. Det sidder da stadig i mig, når jeg drejer skarpt i sving og sådan. Jeg køre ikke brian kørsel på samme måde som føre. Har fået stor respekt for fart, og det er en god ting på tros af at jeg måtte lære det på den håre måde.

Siden den dag har Tonni været noget specielt, vi har været mere tætte venner og i dag en ham min dejlige kæreste, som jeg holder meget af. Vi har flirtet i over et ½ år, og det helt underlig hvor tiden er blevet af.

 Det er lige som om at de har sat farten op det sidste års tid, selvom at de ikke har det, for det næste ½ år kommer til at gå lige så stærkt, da der også sker rigtig mange ting for mit vedkommen.

Skal til Spanien til sommer med en veninde, skal til eksamen til september. Skal havde fundet nyt arbejde, og så må vi jo se hvad tiden bringer derefter sammen med min dejlige kæreste;)

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s