Livet er………….!

Standard

Liver er mærkelig, sjov, underlig, træls, sørgelig, og glædesrig.. Der mange ting der kommer til at påvirke og havde indflydelse på, hvordan vores liv fremover kommer til at være. Det behøver ikke bare være noget vi selv bestemmer og gør.  Det kan være hvis nogle nær os går bord, eller ændre mening omkring at være venner eller ej. Det kan også være personlige lidelser rigtig er begyndt at blomstre og påvirke en.

Jeg har personligt kunne mærke, at mit liv har taget en stor drejning de sidste par år, og ved allerede nu at det næste år og de næste mange år kommer til at havde stor betydning for resten af livet. Ikke bare har jeg fundet verdens dejligste fyr,  men jeg er også flyttet sammen med ham. Jeg har bogstavelig talt fundet min prins, for jeg tror ikke på at han er helt perfekt og lige efter svigermors smag, han skal havde lidt fejl, så familien har noget at diskutere om, og han skal lave noget galt, så vi har noget at diskutere og skændes om, så vi kan få styrket forholdet. Sådan er en rigtig prins i mine øjne og ham har jeg fundet i Tonni.

På det sidste år jeg jeg ikke bare flyttet hjemmefra for første gang og sammen med ham, men jeg har også oplevet meget arbejdesmæssig. Jeg startede 2010 med at gå arbejdsløs de første 3 måneder, derefter ringe min gamle chef Joan at hun godt kunne bruge mig, og jeg sagde selvfølgelig ja tak, men efter ½ år begyndt hun at sige, at hvis vi forsatte med ikke at havde noget at lave, viste hun ikke om hun kunne forsætte med at havde mig, på trods af at hun havde lovet guld og grønne skove omkring hvordan VI skulle indrette butikken til foråret. Derfor gik jeg lidt i “panik/baglås” og begyndte at søge nyt job.  Efter kort tid, ringe min nuværende chef at hun godt ville ansætte mig, og der er jeg endnu.

Men her stopper det ikke helt, for jeg har måtte træffe en meget svær beslutning de sidste par måneder, da det rigtig gik op for mig der, hvor meget der var at laves i en blomsterbutik i de måneder, og hvor hår det var. Ikke nok med at jeg skal give afkald på alle mine helligdage, da det er der blomsterbutikkerne skal tjene penge.
Jeg har godt vist, at det var sådan før og så alligevel ikke helt,  for havde aldrig drømt om at det var så hår. At der var så meget overarbejde, når man var 3-4 medarbejder på arbejde fra morgen til aften, men jeg troede også at de mest hellige dage, som den 25 dec. at der holdte de fri, men nej.. For så taber man penge……
Jeg har aldrig følt sådan en smerte i min krop. Har aldrig prøvet at måtte sige stop til at arbejde pga. smerte. Har aldrig prøvet at jeg måtte side ned mange gange igennem en 8 timers arbejdsdag for at kunne holde til det. Har aldrig prøvet at være så træt, at jeg ikke orkede noget end at sove. Jeg lavede ikke andet i november og december end at arbejde og sove.. Og STORT TAK til Tonni for tålmodigheden og hjælpsomheden…

Derfor har jeg måtte træffe en svære beslutning, at opgive drømmen om at arbejde med blomster til daglig, og i stedet finde mig et kassemedarbejde job, og så kun lave blomster i fritiden.
Det har været en svær og meget hår beslutning at træffe, for det var en drøm og det har taget mange tåre at beslutte, men hvis jeg vil blive på arbejdsmarked længe endnu er det den eneste.

Så som jeg skrev først på siden kan meget havde indflydelse på hvordan livet kommer til at være, for jeg har altid troet at jeg skulle arbejde med blomster til at jeg blev gammel, men sådan vil mine led det ikke.
Jeg har også altid troet at jeg skulle ud at bo for mig selv først og så senere flytte sammen med en fyr, men sådan gik det heller ikke 😛 og det gør ikke noget, for så skal jeg jo ikke betale alt mad og huslejen selv 😛
Og ja så må vi jo se, hvornår folk får bliver bedsteforældre og tanter… 😛
Nu tager vi i hvert fald en uge af gangen og ser hvordan tingende kommer til at gå, da alt kan ske 😉
Det vigtigste er at vi har det godt og Både med os selv, men også sammen, og ikke mindst så er vi lykkelige.. 😀

Reklamer

Så er det snart tid!!

Standard

ja nu er tiden snart inde til jeg skal til eksammen her den 8. september 2009. Det bliver dejligt at blive færdig, både med uddannelsen med også med Løvbjerg..

Efter nu mange års, går drømmmen om at blive blomsterdekoratør endelig i opfyldelse. Dette er en barndomsdrøm, jeg er stolt af snår at kunne sider er fuldendt.

Jeg ville gøre og håber også at jeg gør mange tætte venner og familiemedlemmer stolte af at min kamp snart er vundet, trods en strid og hår kamp i Løvbjerg. Efter ca. 2 års arbejde inde ved løvbjerg, kan jeg snart sige: Endlig færdig, og i sær der inde. Glæder mig meget til at det er slut. og til at kunne starte på en frisk et andet sted.

Noget jeg i hvert faldt har lært, ud over at binde blomster, er at det er ingen undskyldning at være ordblind, og slet ikke når det gælder uddannelse, for man kan altid få hjælp og blive hjulpet af venner og familie. Stort tak til min familie for hjælpen, både nu men også gennem de sidste 4 år. Dette er jeg meget glad for 🙂

Det er så vildt det hele…

Standard

Det er så vild det hele… og tiden flyver bare af sted..

Her i uge 24,25 holdte jeg mit fagprøveprojekt, og det gik meget godt. Jeg fik solgt 15 dekorationer fra 100-250 kr. så det var fedt nok, ellers fik jeg meget ros og god omtale ved det. Mange kunder og kollegaer kom hen til mig og sagde at det så rigtig godt ud og var en fed og enderledes ide, som de da ville tænke over og måske overvejde til en anden gang..

SDC10389

Dem som ikke nåede at se det,her er et billed af det.  Dog ikke det sammen som var i avisen, for så fotogen er jeg alligevel ikke at det skal på min blog. Når men hvis jeg selv skal sige det er jeg selv vildt stolt af det resultat jeg nåede frem til. Mine 2 års undervisning i det på handelsskolen var ikke helt spilt som i kan se.  Og hensigten med opstillingen virkede jo 😉

Jeg nåede lige at blive færdig med projektet inden alle studenterne kom, inklusiv min lillesøster, som jeg er maga stolt af.. Kanon klaret Pia, vi viste jo du kunne søde 😉

Når man vi/JEG knoklede inde på arbejdet for at nå det hele og da jeg ville havde fri mandag fik jeg af vide af chefen at der var INGEN der havde fri i studenterugen. Det var også ok, men sagen var at jeg skulle gå kl. 11 for Pia skulle jo havde hat på. Jeg fik dog også lov til det, men skulle møde kl 6.00 om morgen og det var helt fær, hvis  det ikke lige viste sig at begge mine oplæringsansvarlige havde en fridag i studenterugen. så jeg blev lidt negativ, men hvad sådan er det jo når jeg er ingen 😛 hehe for vi er kun 3 medarbejder og jeg var den eneste der ikke måtte holde fri.

Men det hele kom mig alligevel til gode, for fredag morgen da jeg mødte på arbejde, fik jeg at vide at jeg godt kunne få fri kl 15 i stedet for 19, da vi var godt med. det var jo fedt nok. Men da klokken rundede 13.30 stod vi bare og gloede på hinanden for der var intet at lave og vi var kanon med, så jeg blev sendt hejm og kunnejeg  holde SOMMERFERIE kl. 13.30.

Nu nyder jeg varmen 0g er ved at pakke for ja, søndag kl 15.00 lætter jeg fra Danmark og flyver 7 dage til Spanien med en veninden så det bliver super fedt;)

I må hygge jer her hjemme.

Ses  og god sommer;)

Så kan vi lære det :P

Standard

Ja så kom dagen hvor jeg skulle på det sidste 14 dage skoleophold :D Super dejlig, og bliver mere fedt, når jeg er færdig…

Min klasse og jeg havde fået at vide på sidste skoleophold vi var på, at den afgørende test skulle vi havde om fredagen i den sidste uge, så vi var nogle, som havde taget det med ro med det med læsningen for vi havde en jo en uge at læse i, men….. Snyt blev, alle og en hver i klassen.  Da vi startede undervisningen kl 9.00 i morgen spurgte vi vores lære om vi skulle hygge i dag, og vores lære svarede jo. En fra klassen råbte da op, at vi skulle nok havde en test, og vores lære svarede endnu en gang ja, og så blev vi paffe ind til en kort efter spurgte om det var en joke, og det var det bestemt ikke.

Så de havde lige taget røven på os med den test, som vel og mærke er en meget afgørende eksammens test.  Menvores lære var alligevel lidt flink, for vi fik en time til at repitere i…

Men ud fra det hele synes jeg testen gik godt, så nu må vi bare håbe læren også synes det ;) hehe

Hvor er de 2 år blevet af???

Standard

Det er underligt at tænke på, hvor hurtig tingende kan ændre sig når man ikke lige tænker over det her og nu. Den ene dag kan du være det ene sted i dit liv, og en anden dag er du et helt andet sted. Synes det er lidt skræmmende at tænke på nogle gange. 

Jeg synes selv, at jeg lige er startet på min uddannelse som blomsterdekoratør. At det ikke er så længe siden at jeg afsluttede HG. Men alligevel står jeg nu her og skal til at tænke på fagprøve og eksamen. Jeg har under et ½år tilbage i min læretid, og så skal jeg ud og stå på egne ben, finde nyt arbejde og vende sig til et helt andet arbejdssted. ”Men hvor er de 2 år lige blevet af?”

For 2 år siden afsluttede jeg min HG uddannelse og startede som diskassistent i blomster afd. og kiosken i Løvbjerg, for jeg kunne ikke få læreplads nogen steder.  Jeg arbejdede 37 timer om ugen, og i dag er det er underlig at tænke på, at den dag for 2 år siden, overvejede jeg at sige nej tak til stillingen, fordi jeg fik ingen sommerferie. Men heldigvis var jeg lidt fornuftig i mig, så jeg sagde ja tak til jobber, og efter at havde arbejdet der i 3 måneder, kom min chef en dag og sagde til mig, at nu var der plads til at jeg kunne blive elev.  Havde jeg den dag for 2 år siden sagt nej tak til jobber er det ikke godt at vide om jeg nogen sinde havde fundet en anden elevplads eller om jeg havde læst videre. Men om ikke andet tog jeg jobbet og har prøvet meget siden den dag jeg blev elev.

 I gennem de 2 år jeg har været elev, har jeg prøvet at arbejde med 7 forskellige personer og det er kun inden for det sidste ½ år, det har været de samme 23 jeg har arbejdet med.  Men samtidig med har jeg prøvet at gøre galt 2 gange  i den samme bil 😛 hehe. Første gang var den første nytårsdag (2007) som elev i Løvbjerg. Jeg var på vej hjem fra arbejde, med en buket til min lillesøster, da det var en hun havde bestilt ved mig. Buketten havde første stået på gulvet  i en spand, men stod meget ustabilt, og derfor stillede jeg buketten op på sædet i sikkerhedssele, for at buketten ikke skulle falde ned og gå i stykker, men da jeg drejede i rundkørslen væltede buketten, og rent refleks grab jeg efter buketten, som resulterede i at jeg jordede en  lygtepæl og fik smadret sidespejlet og levet en god bule i forskærmen og i døren, men ud over det skete der intet ud over jeg slog min arm og skuldre lidt, men ikke mere end at jeg først kom på skadestuen næste dag, for til nytårsaften i Lånum skulle jeg 😛 hehe.

Helt underlig så et år efter, den 30. november 2008, skulle jeg hente min lillesøster fra arbejde, men nåede aldrig helt til Viborg, for så da jeg kom til Nybro, kom jeg for hurtig rundt i svinget og kom derfor udi rabatten og drejede rundet og fik bagenden ud over en gryft og drillede ned en i en mose selvfølgelig, for andet var ikke sjovt.  Men tror jeg har set for mange action film, for da jeg lagde på hoved inde i bilen var min første tanke: ” FUCK… MIN BENZIN TANK.”  Jeg kunne lige forestille mig, ligesom i action film at bilen gik i brænd og kort efter eksplodere. Så det med at komme ud af selen gik dejlig nemt, for ud af bilen skulle jeg.  Men let skulle det ikke være, for selvfølgelig havde jeg fået placeret bilen på hoved, sådan at døren fik på en stor græs tot, så døren ikke kunne åbnes mere end 20 cm ca. Så det var godt jeg ikke var/er større for så var jeg ikke selv kravlet ud af bilen.  Efter at jeg var kommet ud af bilen, kravlede jeg op ad kanten. Der var heldigvis en rar Sparkær genser, som holdte og hjalp mig. Da jeg skulle gå hen til ham falde jeg flere gange og til sidst opgav jeg, for at stå på benede  kunne jeg ikke. Ikke helt underlig efter den snor tur. Manden fra Sparkær, som jeg stadig ikke ved hvad hedder, spurgte om jeg var okay, og det var jeg, men kunne ikke finde min mobil og havde hele ikke prøvet så jeg spurgte efter en mobil og det lånte jeg. Ham blev ved at spørge om jeg var okay, og det var jeg. Jeg har helt ondt af ham i dag, for til sidste fik jeg lidt surt sagt til ham, at jeg var okay jeg skulle bare havde fat i min far. I mellem tiden var  kommet en anden Sparkær genser, de hjalp med at slukke lyset på bilen og prøvede at finde min mobil og pung og det. Da far kom, fandt vi tingende og fik låst bilen, og Pia skulle jo ligesom hentes.  Da vi stod ved Bilka og ventede på Pia, ringede Politiet og spurte om jeg var ejer af en Opel Kadett ,og det var jeg jo. Om jeg viste hvor den var, og det gjorde jeg, og fortalte hende at den lagde på hoved i en moser Jeg ved endnu ikke hvad denne Københavner politidame havde tænkte sig, for hun blev ved at sige til mig at jeg skulle tage og få den fjernet derfra, lige meget om jeg så sagde at vi var ved at skaffe mand til at få de fjernet, så skulle den fjernes nu. Jeg ved ikke om hun havde forventet sig at bilen bare kunne køres derfra. Men om ikke andet fin vi vendt denne skide bil om og fik konstateret at den ikke kunne redes, og fik derefter dansk autohjælp til at hente den og køre den til skrot.  Jeg er i dag meget taknemlig til de personer som var der for mig og hjalp med den aften.  Tonni var en af de personer, som var ved mig hele aften, og det er jeg meget glad for. Han var med til at køre bilen ud til Bruno og sad ved mig nogle timer bagefter.

Jeg har aldrig prøvet noget så skrækkelig. At være så bange og magtesløs. Chokket tog noget tid at få, da jeg havde mere travlt, med at arbejde da det var december måned, men også med at finde en ny bil. Det har til gengæld taget mig lang til at komme over, men er ved at være over det takket været Tonni, som har været en stor hjælp og en rigtig engel. Det noget nemmere at snakke med ham om tingende, da han havde prøvet det samme, prøvet hvordan det føles at trille rundt i en bil. Det sidder da stadig i mig, når jeg drejer skarpt i sving og sådan. Jeg køre ikke brian kørsel på samme måde som føre. Har fået stor respekt for fart, og det er en god ting på tros af at jeg måtte lære det på den håre måde.

Siden den dag har Tonni været noget specielt, vi har været mere tætte venner og i dag en ham min dejlige kæreste, som jeg holder meget af. Vi har flirtet i over et ½ år, og det helt underlig hvor tiden er blevet af.

 Det er lige som om at de har sat farten op det sidste års tid, selvom at de ikke har det, for det næste ½ år kommer til at gå lige så stærkt, da der også sker rigtig mange ting for mit vedkommen.

Skal til Spanien til sommer med en veninde, skal til eksamen til september. Skal havde fundet nyt arbejde, og så må vi jo se hvad tiden bringer derefter sammen med min dejlige kæreste;)

 

 

Tiden der var, tiden der gik.

Standard

Tiden ændres, og det gør folk også.

Personer man troede man skulle blive gamle med, dem man har lovet/ og de love en, at man altid ville forblive venner, at man altid ville snakke sammen, er væk.

Man vokser hver sin vej, og de alle de gamle minde, lovninger og fremtidsønsker er væk. Alt er glem og kontakten er brudt eller næsten væk.

Hverdagen køre videre, uden enlig at at stoppe og tænke over, hvad er det lige der sker. For i dagens Danmark er det helt normalt.  Alting forandres og hverdag er et stres men mange oplevelser, indtryk og overreskelser. Det er et sårbar sted, så derfor tager man sig heller ikke tiden, til at rette op det det gamel eller tænke over det.

Det der var bliver mere og mere glemt, det er kun når man kommer forbi gamle bekendte at man kommer til tænke over, hvad der var, hvad skete og hvad man lovede. Man lover pernen at man lige må tage sig sammen og finde en dag men kan ses,  men ikke en gang få timer efter er alt det sammen igen og hverdagen køre videre uden enlig at tage kontakt.

Når man sidder og tænker på galme dag og gamle venner, bliver man nød til at at sige farvel og komme videre. Lige som DAD synger i deres sang IT’S AFTER DARK NOW i deres første vers;

I’m looking, at the sky,
I’m trying, not to cry,
coz’ it’s over,
The’re turning down the light
It’s late now
it’s time to say goodbye…